Indhold:

Har du et problem
Personlig konsultation
Links

Tilbage til:

Astrosiden
Astrolinks
Zenith

Email adresse:

astrologi@nehaia.dk

Astrologisk Rådgivning

 

De andre sider:

Hoveddøren
Butik Kragehøj
Kragehøj Postkort
Neptuns Træværksted
Cy's Corner

Bagdøren
Tina'sSide
Hvor & Hvad
Grafik
MacSiden
Andre Tina'er
FolkePoesi
Alle Bogmærker
Julesiden
Haven
Venner
Djursland

 


Har du et problem?

At få lagt et horoskop hos en professionel astrolog koster nemt mere end 1000 kr. Det er mange penge, nogle vil endda kalde det dyrt. Udarbejdelse og tolkning af et horoskop kan nemt tage op til 10 timer, og dertil kommer 1-3 timers samtale, så egentlig synes jeg ikke man kan sige det er dyrt.
Men det er mange penge.

Jeg har aldrig selv haft råd til at få lagt et horoskop og jeg ved at der er mange andre, der heller ikke har råd. Penge er dejlige, -når man har nok, men kan være lidt af en forbandelse når man har for lidt.

Hvis du har et problem, så synes jeg ikke at det skal være pengene, der skiller dig fra et godt astrologisk råd, og derfor har jeg tidligere, på disse sider, tilbudt gratis rådgivning.

De gode, gratis råd har været en succes, og har givet mig en masse spændende kontakter til spændende mennesker, og en spændende indsigt i mange menneskers gøren og laden, liv og dagligdag. Tak for det.

Selvom jeg har haft mange glæder og mange spændende timer med den gratis rådgivning, har jeg også, fra tid til anden, haft så travlt at jeg slet ikke kunne følge med. Og jeg har haft frygtelig dårlig samvittighed over at love mere end jeg kunne holde. Selvfølgelig har jeg også været ude for at blive udnyttet, forstået på den måde at nogen af dem, der har taget imod tilbuddet, sikkert sagtens kunne have betalt med penge, hvis de havde villet.

Det har nu ikke ændret min holdning til det at give gode råd gatis, til dem, der virkelig ikke har råd, og jeg har da også mest haft positive oplevelser og oplevet en stor taknemmelighed over at finde et sådant tilbud.

Som sagt, min holdning har ikke ændret sig, men jeg har fået mere travlt med andre ting, og jeg har desværre ikke længere tid/overskud til at yde gratis rådgivning.

Det er stadig muligt at få et godt astrologisk råd pr. email, men jeg bliver nødt til at tage en lille smule penge for det, -se venligst prislisten herunder. Alle, som har henvendt sig før 1. oktober 2000, har selvfølgelig stadig ret til deres gratis råd, men jeg kan ikke sige noget om tidshorisonten i øjeblikket. Og har du virkelig ikke råd her og nu, så finder vi ud af noget.

For alle rådgivningsformer i prislisten gælder stadig:
Jeg kan IKKE: Fortælle dig hvornår du møder prinsen på den hvide hest, eller hvornår du vinder millionen.
Men jeg kan gi' dig et godt råd hvis du står en vanskelig situation dit liv. Hvis du er tvivl om hvilken retning du skal vælge en i given situation.

Jeg skal bruge din fødselsdato, fødselstidspunkt og dit fødested, og jeg skal vide hvor du bor nu. Og jeg skal vide hvorfra og hvad tid du sender dit/dine spørgsmål.

Der kan være op til 2 måneders ventetid på at få et svar, men hvis du har et mere akut problem, der kræver svar her og nu, så prøv alligevel, måske kan jeg snige dig ind et sted i en fart.

Send mig en email så ser jeg på sagen.

Tilbage

 

 Personlig konsultation

Jeg kan nu tilbyde dig en personlig konsultation med bedre mulighed for at gå i dybden med en evt. problemstilling.

Jeg arbejder mest med den form for astrologi jeg selv kalder for: konkret astrologi. Det vil, kort sagt, sige at jeg ta'r udgangspunkt i dit horoskop og i de konkrete spørgsmål du måtte ha' til dit liv og din situation her og nu, og ikke kommer med forudsigelser som f.eks: "Den 30. februar, kl. 14 møder du en smuk, blond kvinde/høj, mørk mand. Hun/han er sikkert fotomodel/fodboldspiller og har en/et skønhedsplet på kinden/ar på brystet, han/hun er dit livs udkårne."

 

Jeg tilbyder 3 forskellige former for rådgivning

Et Godt Råd

Pr. email, eller pr. telefon (du ringer op). Denne form er IKKE en komplet analyse af dit horoskop, men snarere astrologisk førstehjælp, hvis du har brug for hjælp til at vælge i en given situation og vil vide i hvilken retning vinden blæser her og nu.

Pris: 350 kr.

Personligt Horoskop

En komplet analyse af dit personlige horoskop. Incl. korrektion af personligt horoskop, 3-4 spørgsmål og ca. 2-3 timers personlig samtale.

Pris: 1200 kr.

Evt. opfølgende konsultationer á ca. 1 1/2 time pr. spørgsmål

Pris: 500 kr.

Partner Horoskop

Hvis du og din partner ønsker at finde jeres fælles retning eller hvis I elsker hianden og forholdet knirker. Incl. relationshoroskop og korrektion af individuelle horoskoper, 3-4 spørgsmål og ca. 2-3 timers personlig samtale.

Pris: 1800 kr.

Hvis du eller din partner allerede har fået lavet et Personligt Horoskop

Pris: 1600 kr.

Hvis både du og din partner allerede har fået lavet et Personligt Horoskop

Pris: 1400 kr.

Evt. opfølgende konsultationer á ca. 2 timer pr. spørgsmål

Pris: 750 kr.

Der kan være op til 2 måneders ventetid på at komme til, men hvis du har et mere akut problem, der kræver svar her og nu, så prøv alligevel, måske kan jeg snige dig ind et sted i en fart.

Tilbage

 

Links

Et par links til andre sider med gratis rådgivning. Der er flere astrologiske og alternative links her

Tarotoplæg - Anne Sørensen