Radioaktivt høststøv.

Kornet forsvinder i ladens bug.
- byg og havre, hvede og rug.
Mennesker jubler: - Nu er det høst.
Men strontium 90 har ingen røst,
ladet med død og fordærv,
sidder den tavs og formummet,
smitter naturens skærv
og forpester forrådsrummet.

Kald det blot skræk-propaganda.
Glem alt fra sønda'til manda'.
Kornblomsten narrer man ikke,
den ved at tidsler kan stikke.
Den lever ikke på løgne
og ler med åbne øjne.
Den ved godt at bombestøvet
kan gøre os alle bedrøvet.